Gå til hovedindhold
Webinar
7. april 2022

WEBINAR #6 Styring versus frihed

Talentmiljøerne kommer... Opmærksomheder, praksisser og paradokser.

Talentmiljøerne kommer... Opmærksomheder, praksisser og paradokser

V/ Jakob Nørlem, Signe Sønderholm og Joshua Wright.

I dette webinar præsenteres de seneste 25 års bevægelser i forskning indenfor talentudvikling med fokus på frisættelse af potentialer hos unge kunstnere. Der præsenteres en foreløbig skitse til TalentVest modellen og de resultater forskningen i talentmiljøer viser.
Vi berører endvidere paradokset; styring vs frihed i forhold til talentmiljøer.
Den tyske sociolog Hartmuth Rosa skriver:
”Forestillingen og ønsket om og begæret efter at kunne kontrollere verden er den kulturelle motivation I alle de livsformer, vi kalder moderne.
Men liv, berøring og virkelig erfaring opstår I mødet med det, der ikke kan kontrolleres.”

Hvordan kan vi identificere resonanspunktet mellem ungestyring og akademiernes programmer?
Hvordan kan vi skabe rum til at unge selv kan få mulighed for at opbygge og skabe arrangementer? Signe Sønderholm og Jooshua Wright fra Show Up, vil give et indblik i deres oplevelse med at etablere en 3-dags festival på havnen i Struer”

Jakob Nørlem er forsker og studielektor ved Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet. Her har han fokus på individuel- og organisatorisk talentudvikling og udviklingen af talentmiljøer i politisk ledede organisationer. Jakob arbejder i øjeblikket på et forskningsprojekt omkring afdækningen af en talentmiljømodel inden for Kunst og Kultur. I den forbindelse arbejder han tæt sammen med Talentkommune projektet Talent Vest – samt DTA studerende Signe Sønderholm og Joshua Wright.